Vindmøllerne splitter landskabet, naturen og lokalbefolkningen. Derfor er vindmøller en dårlig idé netop her.
Visualisering ca. 770 m. fra nærmeste mølle
Planerne om at placere tre 150 meter høje vindmøller på et højt plateau ud mod Mossø – tæt på Svejstrup Enge – kommer i direkte konflikt med både hensigten med fredningen og kommunale anbefalinger.
Området er en del af et af Danmarks mest markante istidslandskaber – med langstrakte udsigter, skovklædte dalsider og åbne enge, som i dag står stort set uberørte.
✔ Mossøfredningen (1971) har til formål at beskytte netop områdets geologiske og æstetiske særpræg
✔ Skanderborg Kommunes landskabsanalyse (2012) og aktuelle kommuneplan anbefaler, at området friholdes for høje tekniske anlæg
✔ Store dele af de omkringliggende områder, herunder Svejstrup og Alken Enge er udpeget som områder, hvor ændringer kun må ske som led i beskyttelse
✔ Møllerne vil dominere udsigterne over Mossø og de nærliggende ådale, og forvride skalaen i det følsomme terræn
Som det fremgår af både fredningen og kommunens egne analyser, er området blandt de sidste intakte dele af ådalen, og bør derfor ikke kompromitteres af store tekniske anlæg.
Højde i terræn for vindmøller på 150 m. indtegnet med højdemål for koter. Illustration: Julie Ringbøll Svenningsen, landskabsarkitekt.
Figur: Biodiversitetsrådets anbefalinger til prioritering af biodiversitetsindsatsen. Kilde: Biodiversitetsrådet (2023). Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet.
Det er en dårlig idé at placere vindmøller i et område som vores, da det har høj naturværdi og potentiale for biodiversitet og derfor – ifølge Biodiversitetsrådet – bør beskyttes og hænge sammen i større, funktionelle helheder. Figuren viser tydeligt, at tekniske anlæg som vindmøller ikke bør placeres i de områder, der er udpeget til beskyttelse og genopretning (kilde: Biodiversitetsrådet (2023), ”Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet”.
Projektet møder stærk modstand blandt naboer og hos mange borgere i området. Mange har skrevet under på, at de ikke ønsker vindmøller i området – og peger i stedet på solceller som en mere skånsom løsning, som de til gengæld gerne støtter.
📌 På kortet nedenfor ses de røde krydser, der markerer huse og ejendomme, som har tilkendegivet modstand.
Både lokale og regionale medier har fulgt sagen tæt og belyst de mange konsekvenser af store vindmøller – for natur, boligejere og lokalsamfund. Artiklerne viser et område i utryghed og et projekt, der skaber splittelse frem for fællesskab.
Hele pressearkivet kan læses nedenfor.
D. 19.04.2025: Ditry og MJA: Mangler vigtig viden: byrod bekymret for borgerne
D. 16.04.2025: Ditry og MJA: Borgergruppes forslag afvises
D. 12.04.2025: Ditry og MJA: Ud med vindmøller, ind med biodiversitet: Borgergruppe har alternativ plan
D. 28.03.2025: Ditry og MJA: Det siger politikerne om vindmøllerne ved Alken
D. 28.03.2025: Ditry og MJA: Spørgsmål og svar: Sådan er status på vindmølle- og solcelleprojekt ved Alken
D. 26.03.2025: Ditry og MJA: Massive vindmølleprotester: De gør indtryk på politikerne
D. 22.03.2025: Ditry og MJA: Lokale er utrygge ved model for erstatninger
D. 05.03.2025: Ditry og MJA
Bakker gør stor forskel: Vindmøllehøjde er ikke reel
D: 01.10.2024: Ditry og MJA:
Landmænd har modvilligt sagt ja til solceller
D. 20.11.2024: Ditry og MJA:
Paradoksalt: Mere indflydelse udløser klage over mangel på indflydelse
D. 21.11.2024: Ditry og MJA:
Fem VE-projekter udvalgt: de største blev droppet
D. 06.12.2024: Ditry og MJA:
Betingelser for VE-anlæg: Møller må ikke skabe splittelse
D. 08.02.2025: TV2 Østjylland:
Kommunes grønne drømme kan koste børnefamilie drømmen
D. 18.02.2025: Ditry og MJA:
Avisen sætter fokus: Kampen for sol og vind
D. 19.02.2025: Ditry og MJA:
Frygter for huset: Må flytte hvis møllerne kommer
D. 22.02.2025: Ditry og MJA:
VE-anlæg er gift for huspriser
D. 22.02-2025: Ditry og MJA:
Vindmøller truer idyllen i Svejstrup. Kristian og Julie frygter stavnsbinding
D. 25.02.2025: Ditry og MJA:
Debat: Byrådet må ikke ofre lokalsamfundene for vindmøller
D. 26.02.3025, Ditry og MJA:
Mikkel søger løsninger. Han vil kunne kigge på møller uden at væmmes
D. 26.02.2025, Ditry og MJA:
Ingen vej udenom: møller bliver 149,9 meter høje
D. 01.03.2025, Ditry og MJA:
Møllerne skaber lokal splittelse
D. 01.03.2025, Ditry og MJA:
Ingen kommentarer: Lodsejer vil vente
Placeringen af store vindmøller i dette område er en dårlig idé – af hensyn til naturen, landskabet og fællesskabet. Sol & Natur ved Emborgvej er et mere nænsomt og fremtidsorienteret alternativ, som respekterer både fredningen, borgerne og omgivelserne.
Denne side opdateres løbende